Efterårsferie i FLUGT – smag på hverdagen bag pigtråd
Fra tirsdag til fredag i uge 42 inviterer FLUGT hele familien til at opleve smagsprøver, håndværk og hverdagstraditioner fra flygtningelejren i Oksbøl.
Hvordan smagte hverdagen bag pigtråd? I efterårsferien kan I få svaret, når vi serverer kaffe og te, som flygtningene selv lavede i Flygtningelejr Oksbøl (1945-1949). I kan også prøve kræfter med forskellige håndværksaktiviteter og få en fornemmelse af de traditioner og det fællesskab, der voksede frem i en tid præget af afsavn.
Kom forbi FLUGT fra tirsdag til fredag i uge 42 og oplev, hvordan kreativitet og sammenhold var en vigtig del af livet i lejren.
Husk også, at der torsdag klokken 10:30 i uge 42 er en gratis introduktion til museet – mød blot op i entréen.
Tirsdag og torsdag i uge 42 er der desuden to guidede vandreture igennem den tidligere flygtningelejr. Begge dage klokken 11 – læs mere og book billet her.