Åbningstider

mandag: Lukket
tirsdag: 10:00 - 16:00
onsdag: 10:00 - 17:00
torsdag: 10:00 - 17:00
fredag: 10:00 - 17:00
lørdag: 10:00 - 17:00
søndag: 10:00 - 17:00
IMG_6395
Workshop
Workshop

Workshop for skoleklasser om flugt, fotojournalistik og etik

Hvordan gør vi flugt til en menneskelig fortælling
— ikke kun en krisehistorie?

Ser du mennesket — eller krisen?

Denne engagerende workshop tager afsæt i udstillingen “Mennesker
på flugt – glemte kriser fra Sudan, DR Congo og Uganda”, udviklet
i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og fotojournalist Jesper
Houborg, og afholdes på FLUGT – Refugee Museum of Denmark.

Workshoppen skærper blikket for:

• Hvad billeder gør ved os — skaber de forståelse eller afstand?
• Etiske valg i fotojournalistik — hvem fortæller historien, og hvordan?
• Mennesket bag krisen — hvordan undgår vi stereotyper og
offerroller?
• Publikums ansvar — hvordan påvirker vores blik dem, der bliver
set på?

Deltagerne arbejder aktivt med foto, film, lyd og fortællinger fra
udstillingen og undersøger forskellen mellem fotografens blik, de
medvirkendes egne billeder og deres eget syn som publikum.

Jesper Houborg, prisvindende fotojournalist med erfaring fra Uganda,
Sudan og DR Congo, guider klassen gennem dilemmaer, analyser og
samtaler, der gør flugt til en menneskelig fortælling.

Målgruppe: 9.-10. klasse og gymnasieelever
Varighed: 2 x 40 minutter
Datoer: 30. og 31. marts 2027
Forløb: Eleverne ser udstillingen før workshoppen