Dokumentar-workshop for skoler med Michael Graversen: Syrien – en diktators fald
Filmworkshop til udskoling og ungdomsuddannelser, med unikt materiale fra Syrien.
For udskoling og ungdomsuddannelser | Uge 8–13, 2026
Hvordan fortæller man historien om et land, der har levet under diktatur i årtier – og som nu står midt i en ny begyndelse?
I denne særlige dokumentarworkshop på FLUGT arbejder eleverne med aktuelle fortællinger fra Syrien efter Bashar al-Assads fald i december 2025. Med unikt film- og fotomateriale optaget i Syrien inviterer dokumentarist Michael Graversen eleverne helt tæt på menneskene bag overskrifterne.
Gennem personlige beretninger og autentiske optagelser møder eleverne blandt andre:
-
en ung syrer med drømme for fremtiden
-
en soldat, der kæmpede mod Assad
-
en tidligere fange fra det berygtede Sednayah-fængsel
Eleverne får også besøg af herboende syriske flygtninge, som deler deres egne erfaringer med flugt og livet i Danmark.
Fra fortælling til egen produktion
Workshoppen kombinerer oplæg, filmvisning og kreativt arbejde. Med afsæt i materialet producerer eleverne deres egne korte visuelle fortællinger i app’en Duckling. Temaerne kan fx være:
-
Flugten fra Syrien
-
Livet under diktatur
-
Et nyt Syrien
-
At være ung i Syrien
Michael Graversen giver feedback på alle produktioner, og udvalgte elevfortællinger får mulighed for at indgå i en udstilling på FLUGT.
Workshoppen perspektiverer museets aktuelle udstilling
“Det nye Syrien – Vejen tilbage”.
Om Michael Graversen
Michael Graversen er prisvindende dokumentarist med mange års erfaring inden for migrations- og flygtningehistorier. Han har bl.a. arbejdet i Moria-flygtningelejren i Grækenland og besøgt Syrien flere gange – senest i efteråret 2025.
I 2022 instruerede han den anmelderroste dokumentar “Mr. Graversen”, som modtog 5-stjernede anmeldelser og vandt Politikens hæderspris ved CPH:DOX.