Åbning af Barakken i FLUGT – 5. juni 2026
Vær med til åbningen af FLUGTs nye bygning og udstillingsrum, når Barakken slår dørene op for publikum fredag den 5. juni.
Fredag den 5. juni 2026 kan vi endelig slå dørene op til Barakken i FLUGT – Refugee Museum of Denmark.
Barakken er en genopført flygtningebarak fra Flygtningelejr Oksbøl og bliver et nyt udstillings- og læringsrum om livet i lejren efter Anden Verdenskrig.
Her får besøgende mulighed for at træde ind i rammerne af det liv, som tusindvis af tyske flygtninge levede i – tæt, enkelt og under helt andre vilkår end i dag.
Barakken har været en del af visionen for FLUGT fra begyndelsen, og vi glæder os derfor meget til endelig at kunne åbne den for publikum.
Åbningen finder sted fredag den 5. juni kl. 13.30 ved FLUGT i Oksbøl.
Der vil være taler ved museumsdirektør Claus Kjeld Jensen og Tysklands ambassadør i Danmark, Anke Meyer, samt et musikalsk indslag og servering af snacks og kolde drikke.
Alle er velkomne – og vi glæder os til at byde jer indenfor.