Åbningstider

mandag: 10:00 - 17:00
tirsdag: 10:00 - 17:00
onsdag: 10:00 - 17:00
torsdag: 10:00 - 17:00
fredag: 10:00 - 17:00
lørdag: 10:00 - 16:00
søndag: 10:00 - 16:00
Hvide-Sande-Masterclass-Flugt-2024
Koncert
Koncert

Hvide Sande Masterclass: Fredskoncert i en krigstid

I en verden, der føles stadig mere usikker, trænger vi alle til at sætte fokus på fred og forsoning. Og hvad er bedre end musik til at skabe forbindelser på tværs af mennesker og grænser?

Derfor glæder vi os til at præsentere en særlig fredskoncert på FLUGT – Refugee Museum of Denmark, som i dagens anledning åbner eksklusivt for koncertgængere. Her kan du bl.a. opleve, hvordan musikken bringer unge mennesker sammen fra mange forskellige nationaliteter i et tæt musikalsk og menneskeligt nærvær i samspil med årets violinprofessor årets violinprofessor Cecilia Zilliacus. Programmet bringer musik til hjertet og eftertanken med musik fra Bach til Boulez.

Hvide Sande Masterclass: Fredskoncert

Oplev i den gamle flygtningelejr i Oksbøl den gribende udstilling, der skildrer flygtninges liv og de ufattelige tab og udfordringer, der er forbundet med et liv på flugt. Mærk derefter musikkens smertefulde, håbefulde og lindrende toner, der forhåbentlig kan skabe harmoni i dit sind i en verden, der så inderligt har brug for det.

Ved denne særlige fredskoncert, som er del af Hvide Sande Masterclass 2025, kan I opleve en eftermiddag fyldt med musik, tro og håb.

Lad musikken forene os og minde os om, at vi alle er en del af den samme menneskeslægt. Efter koncerten kan du ”smage på verden” ved en lækker aftenbuffet med retter inspireret af madkulturer bragt hertil af flygtninge kombineret med lokale råvarer.

Vi glæder os til at se dig til en uforglemmelig eftermiddag og aften på FLUGT – Refugee museum of Denmark. Prisen for deltagelse i arrangementet er 300 kroner, som inkluderer entré, koncert og middag (ekskl. drikkevarer).

Program:

15.00 Dørene åbner – mulighed for at gå en tur rundt i museet

16.00 Velkomst

16.15 Koncert – første del

17.00 Pause – mulighed for køb af drikkevarer

17.20 Koncert – anden del

18.15 Middag

19.30 – 20.00 Tak for i aften

For første gang i Hvide Sande Masterclass’ historie deltager en klarinettist på kurset og dermed også ved denne koncert på FLUGT. Klarinettens klang kan forstærke de stærke følelser af desperation og angst – men også af håb i musikken og menneskers sind. Årets unge musikere bringer deres musikalske vidnesbyrd med fredsskabende musik, i en urolig tid med krigslarm og mennesker på flugt. Oplev stærke og håbefuldt lindrende toner, der forhåbentlig kan skabe harmoni i dit sind i en verden, der så inderligt har brug for det.

Læs mere om Hvide Sande Masterclass og se det fulde program her.