Åbningstider

mandag: 10:00 - 17:00
tirsdag: 10:00 - 17:00
onsdag: 10:00 - 17:00
torsdag: 10:00 - 17:00
fredag: 10:00 - 17:00
lørdag: 10:00 - 17:00
søndag: 10:00 - 17:00
Genstande fortæller_Marianne_Cover
Genstande beretter: Få fortællingerne bag artefakterne i FLUGT – Refugee Museum of Denmark
Genstande beretter: Få fortællingerne bag artefakterne i FLUGT – Refugee Museum of Denmark

Genstande beretter: Få fortællingerne bag artefakterne i FLUGT – Refugee Museum of Denmark

Besøg FLUGT – Refugee Museum of Denmark den 28. maj eller 3. juni og få historien bag nogle af genstandene i udstillingerne, som rummer langt mere, end det blotte øje ellers umiddelbart ser.

Et billede kan sige mere end tusind ord, lyder et for mange velkendt ordsprog. Og det samme gælder faktisk også konkrete genstande.

Selv om du i FLUGT – Refugee Museum of Denmark får historien om såvel enkelte personer som konkrete genstande, når du besøger museet, så gemmer flere af artefakterne på langt mere end som så, ligesom der har ligget tunge overvejelser bag udstillingsarbejdet.

Tag med til dette spændende oplæg, hvor museumsinspektør og samlingsansvarlig i Vardemuseerne, Marianne Sørensen, hiver konkrete eksempler frem fra FLUGTs omfattende samling og fortæller historien bag – som i flere tilfælde knytter sig til personlige beretninger og anekdoter.

Desuden vil Marianne komme omkring hele udvælgelsesprocessen, og ikke mindst sætte ord på, hvorfor det er vigtigt, hvor mange arme en lysestage har!

Oplægget finder sted henholdsvis den 28. maj og den 3. juni, begge dage fra klokken 14:00 i FLUGT – Refugee Museum of Denmark.

Det er gratis at deltage, når man har indløst entré til museet.