Åbningstider

mandag: 10:00 - 17:00
tirsdag: 10:00 - 17:00
onsdag: 10:00 - 17:00
torsdag: 10:00 - 17:00
fredag: 10:00 - 17:00
lørdag: 10:00 - 17:00
søndag: 10:00 - 17:00
ulvethomas
Ulvetid: Foredrag med ulveekspert Thomas Boesdal – med mulighed for vild middag
Ulvetid: Foredrag med ulveekspert Thomas Boesdal – med mulighed for vild middag

Ulvetid: Foredrag med ulveekspert Thomas Boesdal – med mulighed for vild middag

NaturKulturVarde inviterer til ulveforedrag torsdag den 11. april fra 19.00 – 21.30 i FLUGT – Refugee Museum of Denmark med ulvekenderen Thomas Boesdal. For de hurtige er der mulighed for at tilkøbe et herligt aftensmåltid.

 

Igennem et spændende foredrag vil jæger, ulvekender og naturelskeren Thomas Boesdal, kendt fra blandt andet TV og flere medier, på en levende måde gøre os klogere på ulven og dens biologi.

Thomas Boesdals foredrag tager udgangspunkt i fakta og viden om ulven samt de erfaringer, som den ivrige jæger siden 2012 har gjort sig via blandt andet vildtkameraer, DNA-prøver, kadavere og spor. Foredraget kommer blandt andet omkring emner og temaer som: Hvordan kendes ulven? Frygt, sameksistens, ulvesikrede hegn, og hvad vi kan forvente fremover. Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs i foredraget – der er dog ikke tale om et debatarrangement.

 

Foredraget afholdes af NaturKulturVarde. OBS: TILMELDING NØDVENDIGT!

Pris: 95 kr. per person, inklusiv kaffe og kage i pausen. I første omgang vil der være loft på 150 billetter.

Denne aften har de første 70 gæster desuden mulighed for at tilkøbe aftensmad i FLUGTS historiske rammer – spisning fra klokken 17:30–19:00.

 

Vælg mellem disse to retter:

Vildretten:

Ragout af Krondyrkølle – serveret kartoffel puré og friskbagt brød.

150,-

Verdensretten:

Vietnamesisk inspireret suppe – masser af grøntsager, kyllingstykker og friskbagt brød.

125,-