Åbningstider

mandag: Lukket
tirsdag: 10:00 - 16:00
onsdag: 10:00 - 16:00
torsdag: 10:00 - 16:00
fredag: 10:00 - 16:00
lørdag: 10:00 - 16:00
søndag: 10:00 - 16:00
Barakken gl. billede
Kommende udstilling i barakken
Kommende udstilling i barakken

Livet i barakken

Glæd jer! I øjeblikket er vi i fuld gang med at planlægge en ombygning af barakken, som skal rumme nye udstillinger om de tyske flygtninge i Danmark og ikke mindst i Flygtningelejr Oksbøl. Mens vi venter på godkendelserne til at gå i gang med ombygningen, kan du læse lidt mere om projektet her.

Den nyrenoverede barak kommer til at indeholde tre forskellige dele. I den ene ende (1) indrettes et undervisningslokale, hvor der bliver god plads til at udfolde historien om de tyske flygtninge til uddannelsesinstitutioner og andre interesserede. Den anden ende er forbeholdt udstillingen, som bliver opdelt i to afsnit. En om de tyske flygtninge i Danmark (2) og en om livet i Flygtningelejr Oksbøl fra 1945-49.

1: Læringscenter FLUGT

I den ene ende indrettes et formidlingslokale, Læringscenter FLUGT, som blandt andet skal bruges til undervisning, formidling og workshops

NaturKulturVarde er Vardemuseernes formidlingsafdeling, hvor kulturformidlerne tager imod skoleelever, studerende, firmaer og foreninger og tilbyder forskellige forløb. NKV tilbyder dels nogle faste forløb og dels skræddersyr formidlerne workshops og formidling efter ønske. Desuden formidler de flygtningelejrens historie på guidede vandreture i plantagen.

Undervisningstilbud:

1 time: Flygtninge til alle tider
2 timer: Mennesker bag pigtråd
3 timer: Demokrati bag pigtråd
4,5 timer: På flugt (inkl. frokost med lejrmad)

Læs mere og find kontaktoplysninger på NaturKulturVarde

 

2: De tyske flygtninge i Danmark

Tal, kort og grafer præger dette rum, hvor der igennem fire animationer zoomes ind på fakta omkring Flugten, Ankomsten til Danmark, Flygtningelejr Oksbøl og Tilbage til Tyskland. Desuden bliver der formidling omkring undervisning og demokrati i flygtningelejren og ikke mindst et fordybelsesområde, hvor man via skærme kan vælge emner og få mere viden om flygtningelejren.

3: Livet i lejren

I denne del af udstillingen kan man opleve på egen krop, hvordan livet var for de 35.000 flygtninge, der boede tæt i barakkerne i Flygtningelejr Oksbøl. En del af barakken bliver nemlig indrettet som dengang, med soverum og toiletter med træk og slip.

Her kan man gå på opdagelse og lytte til personlige fortællinger om udfordringerne ved at bo tæt, om problemer med væggelus og kulde, om savn og hjemve, men også om de håb og drømme, som alle flygtningene bar rundt på mens de boede i flygtningelejren i Oksbøl.

Model af den kommende udstilling. Tal, kort og grafer præger dette rum
Model af fordybelsesområde
Overblik over interiør i barakken